Ser du mig - Det adopterede barn i daginstitution og skole ved Michel Gorju - Roskilde
Dato: 25. april 2023 kl. 18:30 - 21:30
Sted: Roskilde Bibliotek, 4000 Roskilde
Region: Region Sjælland
Type: Foredrag
Foredragsholder: Michel Gorju (Psykoterapeut familie)
Mere om Michel Gorju
“Ser du mig - Det adopterede barn i daginstitution og skole” v/systemisk familie-og psykoterapeut Michel Gorju i salen på Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde tirsdag den 25. april 2023 kl. 18:30-21:30.
Børn, som i de første leveår udsættes for mangel på tryghed, omsorg og genkendelig kontakt, udvikler strategier for at beskytte sig selv. Disse overlevelsesstrategier bliver i barnets autonome nervesystem, som barnet ikke har kontrol over. Det er kroppens automatiske reguleringssystem, og det styres af følelser og kroppens erfaringer, og det har stor betydning i forhold til stress og angst.
Det lille barn har brug for hjælp til regulering for at kunne udvikle et sundt nervesystem. Det sker normalt i en sund relation til forældre som beskytter, spejler og regulerer, alt efter barnets behov.
For det adopterede barn har denne regulering ofte været så mangelfuld, at barnet konstant har været i en tilstand af høj stress. Denne stressbelastning sætter sine spor i barnets måde at være i verden på.
Oplægget sætter fokus på, hvordan man som daginstitution og skole bliver i stand til at identificere og minimere barnets stress (overlevelsesadfærd), og dermed skabe de bedste betingelser for udvikling og læring.
Undervejs viser Michel Gorju film, som han har optaget på sine rejser i Afrika.
Michel Gorju. Født 1960. Privatpraktiserende systemisk familieterapeut & psykoterapeut, superviser samt foredragsholder/underviser med speciale i børn og unge med relations- og tilknytningsproblematikker/ forstyrrelser.
Michel Gorju er tilknyttet Ankestyrelsen, hvor han underviser på de adoptionsforberedende kurser og rådgiver familier før og efter hjemtagelse af barn. Michel Gorju superviserer skoler, daginstitutioner, sundhedsplejen, plejefamilier og kommuner i forhold til udviklings- og tilknytningsforstyrrelser hos børn og unge. Han har af flere perioder arbejdet og undervist myndigheder og børnehjem i afrikanske lande, ligesom han har produceret adskillige film til undervisningsbrug omkring arbejdet med relations- og tilknytningsforstyrrede børn og unge.
Praktiske oplysninger:
Arrangementet er ikke for børn.
Pris: incl. vand, snacks og frugt:
Medlemmer 100 kr., Ikke-medlemmer 175 kr.
Tilmelding og betaling:
Bindende tilmelding sker efter "først-til-mølle-princippet" og skal ske senest den 18. april 2023 ved køb af billet.
Hvor finder jeg mit medlemsnr.?
Hvis du modtager nyhedsbreve fra os, står dit medlemsnr. oppe under datoen på mailen.
Kontaktperson:
Lokalambassadør Lene Borg, tlf. 40609201, e-mail: LB@adoption.dk
Arrangør:
Adoption & Samfund, Lokalforum Sjælland
Profession: Psykoterapeut familie
Den Bedste Støtte